om kroen

 

 

Lygtens Kro er en uformel restaurant og bar i Københavns Nordvestkvarter, et par minutters gang fra Nørrebro St.

 

’Café Lygten’ har siden 1934 huseret på den nuværende adresse, men beværtningens rødder går helt tilbage til 1700-tallet.

Dengang lå landevejskroen ’Lygtekroen’ hvor den nuværende stationsbygning, Nørrebro Station ligger, og har således skænket øl til vejfarende til og fra hovedstaden i flere hundrede år. En tradition vi er stolte af at bringe videre.

 

Der er hentet inspiration hjem fra traditionelle tyske knejper og biergartens, og allerede fra fortovskanten emmer stedet af Oktoberfest med kulørte lamper i gårdhaven, gevirer og vildsvineskind.

Servicen er afslappet og uhøjtidelig, og stemningen nede på jorden, selvom bølgerne ofte går højt i de små, hyggelige lokaler.

Vores tyskinspirerede retter er friske, simple og af høj kvalitet og vi får vores friland/økologiske kød fra lokale leverandører

 

MENU

 

Vi henter vores vine i lokalområdet, hvor specialisterne på Sabotøren og Vin De Table altid er gode til at inspirere og vejlede i de bedste tyske vine og bobler.

Med over 20 forskellige tyske øl på menuen og diverse øl på fad, er der altid noget for enhver smag - Om du er til en fyldig IPA, nye overraskelser fra Nordvest bryggeriet Flying Couch, cremet hvedeøl eller en bitter pilsner!

 

ØLKORT

 

Vi afholder månedlig Quiz, hvor der konkurreres i sjove, sære og spøjse kategorier - Afholdt af vores underholdende quizmaster Martin.

Tilmelding er nødvendig og foregår på Facebook eventet som kommer op et par uger forinden.

En udmærket grund til at følge os på

 

FACEBOOK

 

Når der er plads i kalenderen, byder vi også på koncerter i vores jagtstue, som indenfor de sidste par år er blevet vældigt populært. Det trækker ofte fulde huse, når vores booker præsenterer det bedste af det bedste fra ind og udland. Musikken spænder bredt fra blues og country,  syret og eksperimenterende rock - til det lidt hårdere metal og hardrock.

Der bliver kræset for kræsne ører og stemningen er høj, når bands fyrer den af i det tætpakkede rum, hvor gulvet agerer scene og publikum og musikere interagerer i øjenhøjde.

 

EVENTS

 

 

 

 

PRAKTISK INFORMATION

PARKERING:

På gaden er der gratis parkering - Følg parkeringsanvisningerne

SE KORT

TILGÆNGELIGHED:

Vores kro er handicapvenlig, og der er nem adgang til toiletter med kørestol.  Oplys os gerne ved reservation, hvis der er særlige hensyn at tage

KAPACITET:

Samlet kapacitet: 128 personer

Bar: 24

Jagtstuen: 44

Gårdhave: (Maj-Oktober) 60

 

BETALINGSMULIGHEDER:

Vi modtager alle almindelige kort, kontanter og Mobilepay.

Der er en pengeautomat på den anden side af gaden.

Ved større selskaber/firmafester kan rekvireres faktura

 

 Lygtens Kro

 Lygten 29

 2400 København NV

 COPYRIGHT LYGTENS KRO 2018

Åbent

Tirsdag - Torsdag kl. 12-02

Fredag & Lørdag kl. 12-03

Lukket Søndag & Mandag